F? de daglige nyheder fra Version2 og Ingeni?ren. L?s mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsf?ring fra samarbejdspartnere.
andre skriverogs? v?rd at l?se
vand, klima, rent vand
via Sundheds- og ?ldreministeriet 23. jun 2020 09:35
Kammeradvokaten vil have SSI's direkt?r fyret
via TV2 23. jun 2020 07:40
Sommerfuglekrise i Danmark
via JydskeVestkysten 23. jun 2020 07:40
K?benhavn og omegn 70 dage om at behandle byggesager
Ingeni?ren Blogs
  • Michael S?gaard J?rgensen

    En affaldsaftale med mere fokus p? affaldsh?ndtering end affaldsforebyggelse

    Knapt var der 16. juni 2020 indg?et en aftale om affaldssektoren ”Klimaplan for en gr?n affaldssektor og cirkul?r ?konomi” f?r diskussionerne om aftalens indhold og implementering (heldigvis) fortsatte. Bl.a. om det vil v?re muligt i l?bet af et halvt ?r at udvikle en plan for reduktion af kapaciteten for affaldsforbr?nding og om aftalens beskedne ambitioner i forhold til cirkul?r ?konomi som f?lge af aftalens prim?re fokus p? affaldssortering i mods?tning til affaldsforebyggelse. Set i et cirkul?r perspektiv ser jeg to store problemer i aftalen og de forst?elser den bygger p?: Aftalen har begr?nset fokus p? ?rsagerne til at affald opst?r og p? mulighederne for at forebygge affald Aftalen bygger p? en simpel forst?else af selskabers konkurrence p? markeder som den optimale strategi og anerkender ikke offentlig innovation I det f?lgende diskuteres disse to grundl?ggende problemer ved aftalen og nogle af de udfordringer for cirkul?r ?konomi, som b?r h?ndteres i konkretiseringen og implementeringen af affaldsaftalen. Aftalen har begr?nset fokus p? affaldsforebyggelse P? en af de f?rste sider i aftalen formuleres aftalens intentioner: ”Affaldsproduktion og forbr?nding af affald er spild af klodens ressourcer, og natur, milj? og klima belastes. Vi er derfor n?dt til at reducere m?ngderne af affald og bruge vores ressourcer klogere, smartere og mere ansvarligt.” Den intention er der nok ikke mange, der kan v?re uenig i. Diskussionerne har g?et p? HVORDAN dette skal opn?s. Affald som ressource eller som tabt ressource? Selvom aftalen har en fin intention, s? er den for simpel i sin formulering af problemet, som skal adresseres ved prim?rt at se p? affald som en ressource: ”Heldigvis er affald g?et fra at v?re et problem til at v?re en v?rdifuld ressource, som virksomheder i hele Europa eftersp?rger for at genanvende det i nye produkter.” Jo, affald KAN v?re en ressource, men det er mere vigtigt at se affald som TABTE RESSOURCER. Det er eksempelvis meget vanskeligt at sikre en ordentlig og milj?m?ssig fornuftig genanvendelse af elektronikaffald – her er forebyggelse af affald gennem bedre kvalitet og billigere reparationer en bedre strategi. Forebyggelse af affald er en strategi, der griber ind i industriens og detailhandelens forretningsstrategier p? en helt anden m?de end genanvendelse af affald - og den kompleksitet tager aftalen ikke fat i! Ovenn?vnte formulering om affald som ressource afspejler ogs? det sn?vre fokus i diskussionerne op til aftalen: Forhandlingsopl?gget og de mange indl?g i pressen undervejs i forhandlingerne havde stort set kun fokus p?, hvem der skulle have ret til at g?re hvad ved det affald, der genereres. Derimod var der ikke meget fokus p? ?RSAGERNE til at emballage og produkter bliver til affald – kun enkelte NGO’er og forskere fremh?vede den problemstilling. Eksempelvis fokuserede talspersoner fra industrien p? affald som nye ressourcer til nye produkter og ikke p? muligheder og begr?nsninger for forebyggelse af affald. Talspersonerne mener ikke det skal v?re ”en kommunal kerneopgave at drive affaldsanl?g, som ved at sortere og genanvende affaldet skaber r?varer i erhvervslivets produktion.” Dvs. fokus blev s?gt holdt p? cirkul?r ?konomi som genanvendelse og ikke cirkul?r ?konomi som produkter med l?ngere holdbarhed. Affalds- og ressourceindustrien har med aftalen sikret sig bedre adgang til det genanvendelige affald med baggrund i udsagn om manglende adgang til genanvendeligt affald. Udsagn som Dansk Affaldsforening omvendt flere gange har kaldt forkerte. Offentlig innovation anerkendes ikke Aftaler ser bort fra, at en del innovationer er skabt af kommunale affaldsselskaber. Det var eksempelvis kommunale affaldsselskaber, der var blandt de f?rste til at begynde at sortere plastaffald for at ?ge mulighederne for genanvendelse. Ligeledes var det affaldsselskaber, der tog initiativ til at begynde at reparere p? h?rde hvidevarer, der let kunne repareres, men som var afleveret p? genbrugspladser, fordi det var for dyrt for forbrugerne at f? dem repareret. Dermed var kommunale initiativer med til at pege p? behovet for at ?ndre den danske WEEE-implementering, hvilket der nu er sikret lovhjemmel til med vedtagelsen 4. juni 2020 af L112, der bl.a. omhandler hjemmel til en s?kaldt "modernisering af indsamling og behandling af elektronikaffald". Behov for forebyggelse og graduerede afgifter Med undtagelse af plastindustrien har den producerende industri i debatten ikke forholdt sig til industriens rolle i affaldsgenerering. Dvs. der har v?ret meget lidt diskussion af den line?re ?konomis dynamikker. I stedet for at diskutere hvorfor affaldet generes, er det stort set kun affaldsH?NDTERINGEN som er diskuteret. Plastindustrien og Danmarks Naturfredningsforening (DN) s?tter i et f?lles indl?g fokus p? n?dvendigheden af dels at designe emballager, s? materialerne kan genanvendes, dels at indf?re graduerede afgifter p? plastprodukter for at tilskynde hertil: ”Hvis det skal lykkes at f? en genanvendt h?jkvalitetsplast fra husholdningsaffaldet til en fornuftig pris, er det b?de essentielt, at plastemballager designes til genanvendelse…” Og med henvisning til design-guiden for cirkul?re plastemballager foresl?s graduerede afgifter som del af producentansvaret: ”Dermed er der skabt et godt udgangspunkt for betalingsstrukturen i det kommende producentansvar, som eventuelt kan kobles til brugen af genanvendt plast.” Denne udmelding fra plastindustrien og milj?bev?gelsen afspejler sig i den endelige affaldsaftale. Der er s?ledes ét sted, hvor aftalen peger p? industriens rolle i affaldsgenerering: ”Mange plastikprodukter er ikke designet til at kunne genanvendes eller blive brugt flere gange, og ender derfor med at blive br?ndt – ogs? selvom det i f?rste omgang var sorteret fra til genanvendelse.” Denne formulering illustrerer de problemer, som Vestforbr?nding oplevede med at f? solgt plastaffald til FAKTISK genanvendelse. Ubehandlet affald fra bl.a. Vestforbr?nding dukkede op i Malaysia og blev behandlet under kritisable forhold, hvilket afspejler udfordringerne med bl.a. emballage, der ikke er designet med henblik p? genanvendelse. Sektorperspektiv eller v?rdik?deperspektiv? Hvis en aftale om affaldssektoren skal v?re ambiti?s i sin implementering, skal den s?ledes have fokus p? hvordan forskellige former for affald kan forebygges og dermed p? de dynamikker i produktion, produktudvikling og produktbrug, der styrer affaldsdannelsen. Det nytter ikke at se affaldssektoren som en selvst?ndig sektor: Affaldsselskabernes og den ?vrige affaldssektors udfordringer skyldes i h?j grad dels designet af emballager og produkter, dels for dyre reparationer. Det er derfor afg?rende for den videre implementering af affaldsaftalen, at der fokuseres p? de FORSKELLIGE dynamikker bag affaldsgenerering: Der er stor forskel p? om affald skyldes d?rlig designet emballage med ringe muligheder for genanvendelse, t?j man som forbruger er blevet tr?t af som f?lge af de skiftende modeb?lger, eller det er en billig husholdningsmaskine, som det ?konomisk ikke kan betale sig at f? repareret eller finde reservedele til. Cirkul?r ?konomi i aftalen: genanvendelse og genbrug Affaldsaftalen peger i sine specifikke indsatsomr?de is?r p? affaldstyper, hvor det er vigtigt at sikre genanvendelse for at reducere klimabelastningen fra affaldsforbr?nding: ”Den v?sentligste andel af udledningerne [fra affaldssektoren] stammer fra forbr?nding af affald, som uden nye initiativer forventes at st? for ca. 1,5 mio. tons CO2e i 2030.” Aftalens hovedfokus er s?ledes p? klimabelastning fra selve affaldsforbr?ndingen af produkter, og ikke p? den reduktion af klimabelastningen, som kunne opn?s gennem en reduceret produktion af produkter, hvis produkter kunne holde l?nge og var billigere at f? repareret. Rapporten fra Klimapartnerskabet for affald, vand og cirkul?r ?konomi viser ellers potentialet ved ikke kun at fokusere p? at undg? affaldsforbr?nding: ”Danmark gennem cirkul?r ?konomi i 2030 kan reducere CO2e-udledningen med i alt 7-9 mio. tons i 2030, hvoraf omtrent 70 % vil v?re globale reduktioner.” Rapportens beregninger inkluderer end ikke t?j og elektronik, s? potentialerne er endnu st?rre. Dvs. at partnerskabet identificerer nationale klimareduktioner p? i hvert fald 30% af 7-9 mill tons CO2e – dvs. ca. 2-3 mill tons CO2e, hvilket er hvert tre gange s? meget som affaldsaftalens 0,7 mill tons, der skal opn?s ved is?r at undg? affaldsforbr?nding. Affaldsaftalen synes alts? ikke at v?re s?rlig ambiti?s i sin affaldsforebyggelse. Affaldsaftalen n?vner f?lgende s?rskilte indsatsomr?der for genanvendelse, hvor fokus er at undg? affaldsforbr?nding: Plastemballage: ”Der fasts?ttes et krav i affaldsbekendtg?relsen om, at kommunerne senest 1. januar 2022 som minimum skal stille krav om 60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede plastikaffald, n?r affaldet udbydes til behandling.” Take-away emballage som s?rskilt emballageomr?de: ”Der fasts?ttes m?l om 50 pct. reduktion af visse take-away-emballager af plastik i 2026. M?let skal i f?rste omgang s?ges opn?et via et forpligtende sektorsamarbejde i restaurationsbranchen.” Tekstiler: ”I implementeringen af henteordningen for indsamling af tekstilaffald sikres det, at de frivillige velg?rende organisationer f?r let adgang til tekstiler, der kan genbruges.” Plast i landbrugs- og byggesektoren: ”Der s?ttes et todelt udsorteringsm?l for det plast, der sendes til forbr?nding fra henholdsvis landbrugs- og byggesektoren.” Inden for genanvendelse af ikke-forbr?ndingsegnet affald n?vner aftalen genanvendelse i byggesektoren: Byggesektoren: Der er et stort potentiale for affaldsreduktion og mere genbrug og genanvendelse i byggesektoren. Der indf?res derfor i 2023 krav om standardiserede nedrivningsplaner og kompetencekrav til selektiv nedrivning af byggerier, s? v?rdifulde materialer i h?jere grad end i dag, genbruges og genanvendes, f?r de nyttigg?res som fx fyld under veje eller i st?jvolde.” De eneste steder i aftalen, hvor man kan sige, der er fokus p? at forebygge affald, er i to afsnit om dels ”genbrugshj?rner” p? genbrugspladser, dels muligheder for borgerne for at aflevere affald til reparation og genanvendelse: Indsatsen inden for genbrug vil betyde, at samarbejdet mellem affaldsselskaber og frivillige organisationer, som ses nogle steder i landet, frem over skal v?re ”normen”, idet de frivillige organisationer f?rst skal adgang til genstande, der kan genbruges. Denne del af aftalen ligner en omfattende forpligtelse til kommunerne - uden de ser ud til at f? noget til geng?ld: ”Genbrugspladserne vil fremadrettet fortsat v?re et centralt led i at sikre s? meget genbrug og genanvendelse som muligt, og kommunerne vil fortsat skulle drive genbrugspladserne. Flere kommuner har allerede i dag et omr?de, hvor borgerne kan stille ting til genbrug. Fremadrettet forpligtes alle kommunale genbrugspladser til at stille et s?dant omr?de, container el. lign. til r?dighed, hvor borgerne kan levere genstande til direkte genbrug. Genstandene skal f?rst g?res tilg?ngelige for private akt?rer, herunder frivillige organisationer og borgere.” Formuleringen om at aflevere affald til virksomheder med henblik p? reparation synes at ligge i forl?ngelse af den seneste lovhjemmel, der giver andre end producentansvarsordninger muligheder for at reparere kasserede elektriske og elektroniske produkter fra husholdninger. Med fokus p? at aflevere affald – og ikke produkter - er der imidlertid ikke at v?re tale om at forebygge k?b af nye produkter ved at tilbyde billigere reparationer: ”Der skal etableres ?get mulighed for, at borgere kan v?lge at aflevere affald direkte til virksomheder, som kan bruge det i deres produktion af nye produkter eller forberede det med henblik p? genbrug eller genanvendelse.” Aftalen har en simpel forst?else af selskabers konkurrence p? markeder som optimal Aftalens andet hovedproblem er dens optimistiske tro p? selskabers konkurrence p? markeder som en strategi, der kan sikre optimering af samfundets ressourceforbrug. Markeder findes ikke bare som en usynlig h?nd fra naturens side. Markeder skal konstrueres lige som markederne for milj?m?rkede produkter, CO2-kvoter og ?kologiske f?devarer er blevet konstrueret gennem regler for kvalitet, for relationer mellem akt?rer, kontrol osv. Der skal v?re en omfattende kontrol af, at markederne rent faktisk fungerer, hvilket er meget ressourcekr?vende, selvom markeder ofte fremh?ves som det samfunds?konomisk mest optimale. Det er s?ledes meget vigtigt for aftalens implementering, at der etableres klare regler for de markeder, der skal udvikles - b?de markedet for affaldsforbr?nding og markederne for genanvendelse af affald. Risiko for manglende indflydelse p? offentlige selskabers beslutninger I den endelige udgave af affaldsaftalen er der betragtninger om markedsdynamikker for affaldsforbr?nding. Aftalen n?vner bl.a. milj?krav til affaldsforbr?ndingsanl?g som et omr?de, anl?ggene kan konkurrere p?: ”Forbr?ndingsanl?ggene kan v?lge at operere med h?jere milj?krav end de milj?krav, som er fastlagt i reguleringen, og at aftalen ikke ?ndrer p? kommunernes kontrol med affaldsforbr?ndingsanl?ggene.” Med denne formulering s?ges ”race-to-the-buttom” – alts? konkurrence om billigst mulig affaldsforbr?nding – undg?et. ?nsket om at selskabsg?re de offentlige affaldsselskaber kan imidlertid vise sig problematisk for mulighederne for borgerindflydelse og offentlig indsigt i selskabernes strategiudvikling og investeringer. Allerede med den nuv?rende selskabsg?relse p? affaldsomr?det, hvor en del affaldsselskaber er interessentselskaber (I/S), har der v?ret eksempler p?, at selskabers bestyrelser med offentligt valgte medlemmer agerer uden ordentlig dialog med kommunalbestyrelsen og de partigrupper, der har udpeget dem, og uden strategisk dialog med civilsamfundet. Manglende offentlighed og gennemsigtighed i strategiske beslutninger hos affaldsselskaber har konsekvenser for affaldssektorens udvikling. For lidt fokus p? affaldsforebyggelse og manglende koordinering mellem Vestforbr?nding og ARC om den fremtidige affaldsforbr?nding i hovedstadsomr?det betyder, at der i dag er for stor kapacitet for affaldsforbr?nding i hovedstadsomr?det og affald m? importeres. Det ”pudsige” ved den nye affaldsaftale er, at de mekanismer, der har betydet overkapacitet til affaldsforbr?nding, vil med den nye aftale blive forst?rket yderligere med selskabsg?relse og konkurrenceuds?ttelse af affaldsh?ndteringen. Med aftalens formuleringer p? dette omr?de kan borgerindflydelse og offentlig indsigt i affaldsselskaberne vise sig endnu vanskeligere, lige som fokus p? selskabets og ikke 'f?llesskabets' (samfundets) ?konomi, tavshedspligt for bestyrelsesmedlemmer m.m. kan blive et endnu st?rre problem end hidtil: ”Der skal v?re en klar og gennemsigtig organisatorisk ansvarsfordeling mellem kommune og forbr?ndingsanl?gget, der underst?tter, at anl?gget drives ud fra et armsl?ngdeprincip, s? ansvar for daglig drift er placeret hos bestyrelse og direktion i anl?gget. Ligeledes skal der v?re klar og gennemsigtig adskillelse af kommunens og anl?ggets ?konomi. Derfor skal forbr?ndingsanl?g udskilles fra den kommunale forvaltning. Derudover indf?res selskabsskat.” Erfaringer med erhvervsaffald (mis)bruges som argument for liberalisering Aftalen bruger erfaringer fra private affaldsvirksomheders h?ndtering af genanvendeligt erhvervsaffald til at argumentere for, at private virksomheder ogs? kan klare at genanvende ”vores affald” (citat) og at affaldsselskaber ikke beh?ver at v?re offentligt ejede: ”Det er private affaldsh?ndteringsvirksomheder allerede gode til, eftersom de i dag h?ndterer ca. 95 pct. af det genanvendelige erhvervsaffald, og en evaluering heraf har vist, at der er mange valgmuligheder og virksomhederne g?r det godt. Det betyder, at offentlige affaldsh?ndteringsvirksomheder ikke er kritiske for h?ndteringen af vores affald.” Argumentationen holder imidlertid ikke: Erhvervsaffald er ofte karakteriseret ved st?rre m?ngder ensartede materialer – bl.a. i form af r?varespild - mens husholdningsaffald er v?sentligt mere kompliceret at genanvende. Erfaringerne med lav kvalitet i genanvendelsen af WEEE-affald viser desuden, at virksomheder ikke altid er gode til at sikre en h?j kvalitet i genanvendelsen af husholdningsaffald. Problemer med store m?ngder elektronikaffald, der kunne v?re repareret, har f?rt til en r?kke initiativer hos affaldsselskaber, som efterf?lgende var baggrund for indf?relsen af den omtalte lovhjemmel, der skal give andre akt?rer end producentansvarsordninger p? WEEE-omr?det mulighed for at h?ndtere elektriske og elektroniske produkter og reparere dem. Problemerne med WEEE er ikke del af aftalen En af ?rsagerne til problemerne med de mange kasserede elektriske og elektroniske produkter er manglende incitamenter til at designe disse produkter til lang levetid og tilbyde billigere reparationer. Afgiften p? WEEE er alene v?gtbaseret, og der er ingen ’pr?mie’ for lang levetid og for at tilbyde billige reparationer. Problemet med store m?ngder affald, der kunne v?re repareret, ses is?r inden for h?rde hvidevarer og husholdningsmaskiner, mens der for mobiltelefoner og for store partier af opgraderbare computere fra private og offentlige virksomheder har udviklet sig sig et marked for reparation og opgradering. Desv?rre er elektriske og elektroniske produkter ikke n?vnt i affaldsaftalen, s? det er ikke umiddelbart affaldsaftalen, der kommer til at forebygge mere affald fra elektriske og elektroniske produkter. Branchen lovede ellers helt tilbage i 2014 i forbindelse med en frivillig aftale med Milj?styrelsen, at man ville ”fremme incitamentet til milj?rigtigt design af elektrisk og elektronisk udstyr gennem differentiering af de betalinger, som producenterne betaler til deres respektive kollektive ordninger til d?kning af udgifterne ved indsamlingen og h?ndteringen af elektronikaffaldet.” Form?let var, at ”… producenter og import?rer, der bringer milj?venlige produkter p? markedet, skal bidrage mindre til indsamling og genanvendelse af elektronikaffaldet, mens de producenter, der bringer mere milj?belastende produkter p? markedet skal b?re en h?jere del af udgifterne.” Problemet har alts? v?ret kendt i en del ?r, men der findes stadig kun en v?gtm?ssig graduering inden for WEEE-omr?det og dermed ingen tilskyndelse til at designe og s?lge produkter, der holder l?ngere og er lette at genanvende. Det var som n?vnt offentlige affaldsselskaber, der begyndte at g?re noget ved problemet ved at lave aftaler med private virksomheder om reparation af en del af dette affald. Lige nu forhandler et udvalg under Justitsministeriet om den danske implementering af EU’s varedirektiv, som i Danmark bl.a. har betydning for k?beloven. If?lge en pressemeddelelse fra ministeriet ?bner varedirektivet mulighed for, at en medlemsstat kan ”indf?re en l?ngere reklamationsfrist end 2 ?r”. Danmark kan alts? v?lge at indf?re en l?ngere garantiperiode – kaldet reklamationsfrist – p? produkter. M?ske er en l?ngere reklamationsfrist p? eksempelvis 5 ?r den bedste m?de, hvorp? virksomheder inden for elektriske og elektroniske produkter kan se en ?konomisk interesse i at s?lge produkter, der holder l?ngere og er lettere at reparere. Modulerede gebyrer n?dvendige som markedsdynamik for emballager Mens markedsdynamikker med f.eks. modulerede gebyrer for affald af elektriske og elektroniske produkter alts? IKKE er en del af affaldsaftalen, s? indeholder aftalen formuleringer om graduerede gebyrer for emballager: ”Den nationale implementering af det udvidede producentansvar for emballage udf?res p? en s?dan m?de, at der i 2021 tr?ffes beslutning om organiseringsmodellen samt fastl?ggelse af de modulerede gebyrer, der skal give producenterne ?konomisk incitament til at designe emballager til genanvendelse, hvilket bl.a. kan afh?nge af, hvor mange typer af plastik en emballage er sammensat af.” Desuden henviser aftalen til igangv?rende dialoger om udvikling af anbefalinger om design af emballager. ”Aftalepartierne noterer sig, at der i regi af det nationale plastikcenter, er nedsat et forum for emballageplastik p? tv?rs af v?rdik?den, som skal arbejde for f?lles anbefalinger om design af emballage med henblik p? blandt andet at reducere antallet af plastikemballagetyper til 3-5 typer samt fremme anvendelsen af emballage, der nemt kan skilles ad og genanvendes.” N?r jeg kigger ned i den pose, hvor jeg sorterer plastaffald til genanvendelse, er det tydeligt hvilket k?mpe arbejde emballageindustri, producenter af produkter og detailhandel st?r over for i form af redesign af emballager og investeringer i anl?g til genanvendelse af emballager. En af problemstillingerne er f.eks. de krav til f?devareemballage, som beskyttelse af produktets kvalitet n?dvendigg?r og det design af emballager med forskellige plastfolier, som producenter ofte v?lger. Innovationsfonden har netop bevilget midler til et projekt, der skal udvikle metoder til bl.a. at producere monolag-folier for at reducere problemet med mangelfuld genanvendelse af folier med lag af forskellige typer plast. Plastindustriens netv?rk for cirkul?re plastemballager har deltagelse af emballageproducenter, detailhandel og milj?organisationer, og den seneste udgave af designguiden indeholder en r?kke eksempler p? redesign af emballager, der kan sikre ?get genanvendelse, lige som der er et eksempel p? design af emballage til genbrug. Det er godt med disse eksempler, men det er kun et f?rste skridt i b?redygtig omstilling p? omr?det. En egentlig omstilling i form af en st?rre FAKTISK genanvendelse af plast fra emballage kr?ver effektiv offentlig regulering – dvs. en stor graduering af emballageafgiften efter milj?hensyn samt et effektivt tilsyn. Omstillingsprocessen skal g? ret st?rkt. F?rst i 2021 skal der i f?lge affaldaftalen tr?ffes "beslutning om organiseringsmodellen samt fastl?ggelse af de modulerede gebyrer." Kommunerne har stor interesse i, at denne regulering hurtigt bliver meget effektiv, fordi affaldsaftalen p?l?gger kommunerne "senest 1. januar 2022 som minimum skal stille krav om 60 pct. reel genanvendelse af det indsamlede plastikaffald, n?r affaldet udbydes til behandling." Effektivt tilsyn med de emballageansvarlige vigtigt Deloitte’s gennemgang fra 2019 for Milj?styrelsen af det udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald i en r?kke andre europ?iske lande pegede bl.a. p? risikoen for free-rider virksomheder i forbindelse med producentansvar – dvs. virksomheder som ikke tilmelder sig en producentsansvarsordning. I Tyskland angives andelen af free-ridere i 2013 til ca. 30% p? grund af p? grund af utilstr?kkeligt tilsyn med de mange konkurrerende kollektive producentsansvarsordninger i Tyskland. Ud over risiko for free-ridere n?vner Deloitte’s rapport ogs? risikoen for ulovlig eksport af affald: ”Foruden free-rider-risikoen kan balancen i systemet forstyrres af ulovlig eksport af emballageaffald. For eksempel har Storbritannien haft problemer med, at affaldsoperat?rer angiver plastemballage som v?rende indsamlet og sendt til genanvendelse, hvor materialer i realiteten er blevet eksporteret ulovligt til Asien. Risikoen herfor vurderes dog at v?re mindre end eksempelvis for WEEE, hvor problemerne med ulovlig eksport har v?ret markante i Danmark. Ikke desto mindre stiller risikoen for ulovlig eksport krav til tilsynet med affaldsoperat?rer.” Denne rapport bekr?fter behovet for at udvikle et effektivt tilsyn med de virksomheder, der placerer emballager p? det danske marked. Fortsat offentlighed om aftalen og dens implementering er vigtig Det er vigtigt, at de to grundl?ggende problemer i affaldsaftalen – den manglende fokus p? affaldsforebyggelse samt den simple forst?else af konkurrerende virksomheder p? et marked som en ”magic bullet” og den manglende anerkendelse af offentlige selskabers hidtidige innovationer - bliver diskuteret og analyseret offentligt i faglige fora, forskningsprojekter, innovationsprojekter, pressen, folketingsudvalg m.m., hvis affaldsaftalen skal give den lovede reduktion af klimabelastning fra affald. Ogs? civilsamfundet kan gennem en citizen science tilgang med opslag af billeder p? facebook-sider e.l. af emballager, der ikke lader sig adskille, elektronik der kun holder kort tid og ikke kan repareres osv. v?re med til at synligg?re de problemer, som en klimaorienteret affaldsaftale SKAL s?rge for at klare, og s?tte fokus p? b?de fremskridt og mangel p? fremskridt.
  • Mette Vindfeld Rosendahl

    Svar p? sp?rgsm?l om mediehusets digitale udvikling

    I en tr?d om tr?dede debatter blev der rejst nogle sp?rgsm?l omkring vores data-politikker og redesign. Den debat pr?ver vi at flytte herhen efter ?nske fra flere af debatdeltagerne. Men ogs? fordi det er vores ambition at blive Danmarks mest transparente mediehus. Jeg fort?ller derfor lidt om, hvad vi arbejder med lige nu, og s? kan vi tage en dedikeret debat herunder. Vi er et team af udviklere i Ukraine, og i Danmark en digital designer, projektleder, product owner, IT- og udviklingschef og udviklingsdirekt?r - med masser af samarbejdsflader til mediehusets andre afdelinger. Dagligt arbejder vi med at udvikle vores medier b?de teknisk og forretningsm?ssigt, samt l?se fejl og problemer. Vi vil rigtig gerne have feedback p? vores arbejde. Om vores brug af adf?rdsdata: Det er rigtigt, at n?r man har en profil p? Ingeni?ren eller Version2, gemmer vi hvad man l?ser, n?r man er logget ind. I mods?tning til andre, syr vi ikke adf?rdsdata fra ikke-indloggede brugere sammen med tredjepartsdata med henblik p? at m?lrette indhold eller annoncer til ikke-indloggede brugere. Data hj?lper os med at matche indloggede brugere med relevant indhold, for eksempel jobannoncer, og med artikler i det personaliserede nyhedsbrev, vi sender ud hver fredag, til brugere der har valgt at modtage det. Vi viser al brugerdata vi indsamler i en tidslinie p? brugerprofilen, hvor man kan slette det igen. Her ser I et billede af min tidslinje lige nu: Illustration: Teknologiens Mediehus Under punktet Tilladelser p? brugerprofilen kan man sl? til eller fra, om man ?nsker at g?re brug af personaliseringen: Illustration: Teknologiens Mediehus Generelt har vi skrevet om vores principper her. Vi har valgt at v?re helt ?bne omkring, hvordan vi eksempelvis personaliserer jobannoncer og artikler. Illustration: Teknologiens Mediehus Vores ?vrige politikker kan l?ses her. Om loginproblematik Vi har i 2019 lavet et single-sign on mellem Ingeni?ren, Version2 og Jobfinder. Vi arbejder p? at f? PRO-medierne med hurtigst muligt. Man kan oprette sig som bruger eller logge p? med sit IDA-login, hvilket over 20.000 brugere har valgt at g?re. Vi har pr?vet at g?re det s? nemt som muligt at tilg? PLUS-indhold og l?bende forenklet paywall og login. P? det seneste har vi desv?rre haft nogle udfordringer med, at brugere bliver logget ud for ofte. Vores IT- og udviklingschef Lars-Emil Christensen siger her lidt om hvad det skyldes, og hvad vi g?r i den henseende: Vores login system for ing.dk, version2.dk og jobfinder.dk ligger p? auth.tekhus.dk (tekhus er kort for teknologiens mediehus) som i en bred cookie-fortolkning er et tredjepart site. Browsere som Safari og Firefox overholder af den ?rsag ikke udl?bsdato p? vores login-cookie, og det betyder, at man oplever at blive logget ud for tidligt i disse browsere. P? mobil har vi en lignende udfordring - hvis man ?bner link fra vores nyhedsbrev, s? ?bner nogle mobiler en “in-app” browser, som heller ikke husker login cookie (afh?ngigt af hvilken mail-klient og operativsystem man bruger). Der er forskellige tekniske scenarier, vi arbejder med for at l?se udfordringen med glemt login. Vi ser pt. p? justering af vores arkitektur, “same-site” cookies og tweaks for at forbedre brugeroplevelsen. Vi kan ikke ?ndre, hvordan en browser fungerer, men vi kan tilpasse vores systemer til at matche de muligheder, som fungerer i browserne i dag. GDPR og cookielovgivning Vi arbejder p? daglig basis med at forholde os til GDPR og cookie-problematikker som mange andre danske virksomheder. Christina Blaagaard, administrerende direkt?r for Teknologiens Mediehus skriver her, hvorfor vi har cookies. Vi bruger Cookiebot, og har eksperimenteret med forskellige settings, og alt vedr?rende cookies nu i det ?bne for brugeren. Vi kigger meget p?, hvad andre is?r medier g?r og hvad Datatilsynet angiver i deres vejledninger, som l?bende opdateres. Vi pr?ver at minimere antallet af cookies og indg?r fx ikke i annoncenetv?rk, og er meget varsomme med hvilken tracking, vi bruger. Ligesom vi i ?vrigt heller ikke k?rer med hverken retargeting eller programmatisk annoncering. Indhold som bliver indlejret (embedded) s?som videoer, infographics eller opslag fra sociale medier, s?tter ogs? cookies p? den p?g?ldende artikelvisning - men disse optr?der i cookiebot som generelle cookies for hele sitet. Det er lidt misvisende, da det kun er en lille procentdel af vores indhold, som bruger disse indlejringer. Vi vil gerne beholde disse indlejringer, da vi mener det beriger indholdet og l?seoplevelsen. S? for at beholde indlejringer men samtidig kun s?tte cookies n?r n?dvendigt, unders?ger vi muligheden for at pakke disse indlejringer ind, s? de kun indl?ses p? de p?g?ldende artikler, hvis du som l?ser aktivt giver tilladelse til det. Vi har en GDPR-gruppe, som m?des mindst en gang om m?neden, men hvis man som bruger har konkrete sp?rgsm?l, kan man altid skrive til privacy@ing.dk, s? f?r man hurtigt svar. Om Ingeni?rens PLUS og PRO-medier Vi har skrevet om PLUS-indhold, og hvorfor vi har valgt at g?re noget indhold lukket. Der er omkring 500 kommentarer i den debat og b?de redaktionschef og chefredakt?r er kommet med indl?g. Meget af debatten handler om mediehusets nye PRO-medier, som er medier rettet mod virksomheder. Jeg har selv v?ret med til at udvikle dem, s? jeg synes, at det er en god ide, og at de har manglet i Danmark. Prisen er h?j, fordi virksomhederne k?ber ?rs-adgang til en r?kke medarbejdere af gangen, og fordi indholdet kr?ver meget at skrive. Det har betydet, at en r?kke gode historier ikke kan l?ses af alle, og heller ikke debatteres af alle. Det kan jeg godt forst? er irriterende. Vi har lavet om i vores politik omkring deling, s? udvalgte PRO-artikler nu kommer bag PLUS-mur, s? de kan l?ses af flere. Derudover kigger vi p?, hvordan PLUS-abonnenter kan f? adgang til enkelte PRO-artikler, og forbereder en test omkring “credits”. Input hertil er velkomne. Omkring redesign og CMS - og input omkring tr?det debat Vi bruger i dag fire forskellige installationer af Drupal CMS til vores sites i Teknologiens Mediehus. Vi skal indenfor den n?rmeste fremtid have konsolideret det p? den nyeste udgave af Drupal, s? alle journalister skriver i det samme system, at indhold kan flytte rundt, at alle sites bruger samme billeddatabase og tag-system, og alle brugere kan logge ind p? tv?rs. Derfor har vi nogle arbejdsgrupper i huset - blandt andet en om debat systemet, hvor vi indsamler ?nsker fra brugerne og fra moderatorer og redakt?rer for at forbedre debatsporet ved det kommende redesign, som f?lger med sammenl?gningen af vores CMS-systemer. Vi diskuterer blandt andet, som n?vnt i Ingternt blogindl?gget her, om debatten skal v?re tr?det, at fjerne downvote muligheden fra debatindl?ggene og at give redaktionen mulighed for at fremh?ve gode kommentarer, som man blandt andet ogs? g?r det p? theguardian.com. Vi er meget glade for den aktive debatkultur, der er p? vores sites og vil gerne give den de bedste vilk?r. Derfor tager vi gerne imod gode forslag og kommentarer.
    21 Kommentarer
  • Louise Floor Frellsen

    Briller der ikke glider

    Nu hvor Danmark er ved at ?bne op igen, og vi skal l?re at f?rdes med forsigtighed i det offentlige rum, m? jeg indr?mme, at jeg personligt oplever den st?rste udfordring i form af ikke at komme til at r?re ved mit eget ansigt hele tiden. Jeg faldt over en artikle, der fortalte, at jeg ikke er den eneste med den udfordring. Folk r?r i gennemsnit sig selv i ansigtet 23 gange i timen, s? det er sm? 400 gange i d?gnet(s v?gne timer), man skal stoppe sig selv. Men der hvor det er allersv?rest for mig at holde fingrene p? god afstand af mine slimhinder, er n?r mine briller glider, og jeg bare gerne vil skubbe dem p? plads igen. Der findes jo forskellige l?sninger, s? som at holde dem p? plads med elastikker, men det kan jo ogs? stramme og irritere. John Rose fandt i 2004 p? en mere permanent l?sning: Brillepiercingen – originaltitel ”Frameless glasses attaching to body”. Fig. 6 fra patentet US7066592 B2 gengivet fra patentdatabasen Espacenet Illustration: John J. Rose Det er simpelthen intet mindre end en piercing igennem n?seryggen, der kan holde brilleglas fast p? hver side af n?sen. Jeg kan simpelthen ikke andet end at v?re dybt fascineret af den idé. For p? en m?de er det jo genialt. Brillerne kommer ikke til at glide. Der er ikke noget stel, s? man kan ligge ned og se fjernsyn uden brillerne bliver skubbet til siden. Hovedtelefoner maser ikke p? dem. Men s? alligevel… Hvor nemme er glassene at afmontere? Skal man lade dem sidde, imens man sover? Hvordan pudser man dem uden at fl? i sin n?seryg? Og alle der g?r permanent med briller, har nok pr?vet at st?de dem ind i noget og f? et ordentligt gok p? n?sen (jeg har pinligt mange gange hamret mine brilleglas direkte ind i et mikroskop, fordi jeg i min iver efter at se mit resultat, glemte, at jeg havde briller p?). Ikke nogen rar oplevelse – og jeg har sv?rt ved at forestille mig, at den bliver bedre, hvis brillerne sidder igennem n?sen. Fig. 7 fra patentet US7066592 B2 gengivet fra patentdatabasen Espacenet Illustration: John J. Rose Det var i hvert fald ikke en l?sning, jeg selv havde fundet p?, og det lader det heller ikke til, at der er andre der har, for J. Rose fik patent p? opfindelsen i 2006. Jeg har dog ikke set dem sl? igennem p? markedet, og s? vidt jeg kan se, er patentet heller ikke blevet opretholdt. Det er nok ogs? et sv?rt at f? udbredt for fascinerende eller ej, har jeg ikke lyst til at f? monteret et par briller, f?r jeg har set andre v?re glade for den l?sning, og s?dan forestiller jeg mig, at der er mange, der har det. Hvad savner I af smarte opfindelser for at forbedre hygiejnen i det offentlige rum?
    5 Kommentarer
  • Svend T?fting

    Roadpricing med omtanke…

    Regeringen er i disse dage i afg?rende forhandlinger med de ?vrige partier om de overordnede rammer for en ny klimaplan. Og IDA har i den forbindelse sammen med en r?kke andre organisationer anbefalet roadpricing som en af l?sningerne p? transportomr?det. Transporten er det eneste omr?de, hvor CO2 ikke er reduceret siden 1990 – det er tv?rtimod steget med 25%. Det er blevet meget billigere at k?be og k?re i bil, og det har betydet meget mere CO2 fra transportsektoren. Der er talt meget om el-biler til at reducere CO2 belastningen, men alle beregninger viser, at de ikke alene kan reducere CO2 belastningen fra transportsektoren tilstr?kkeligt. Der tales ogs? om mere milj?venlige br?ndstoffer – Power-to-X – men det er heller ikke l?sningen alene. S? vi m? til det – vi skal ?ndre den m?de vi k?rer p?. Og her er ?konomiske incitamenter det bedste virkemiddel. Det skal desv?rre v?re dyrere at k?re i bilerne og m?ske billigere at k?be dem. Og det giver god mening. Det kan f? bilisterne til at ?ndre vaner. Der vil v?re flere, der vil k?re sammen og nogle vil m?ske v?lge ikke at k?re. Vi har jo i denne Corona tid set, at vi ikke altid beh?ver at bev?ge os s? meget. Mere hjemmearbejde og webm?der er her en del af l?sningerne. Det kan selvf?lgelig g?res dyrere at k?re i fossil-biler ved at h?ve prisen p? benzin og diesel. Klimar?det foreslog i for?ret en stigning p? 2 Dkr pr liter. Det kan have en vis virkning, med denne stigning har ogs? en del ulemper. S? det mest logiske og mest effektfulde vil v?re af indf?re roadpricing, hvor der generelt betales for at k?re og ekstra meget for at k?re i spidstimerne. Det tales i de foreliggende forslag om priser p? mellem 50 ?rer og 1,5 kr. pr kilometer. Indf?relsen af roadpricing vil ikke blot reducere trafikken, men den vil ogs? f? en anden positiv virkning. For hvis vi kan flytte trafik v?k fra spidstimerne, kan vi reducere tr?ngslen betragtelig, og vi kan ikke mindst f? en meget bedre udnyttelse af vores infrastruktur, som jo er dimensioneret ud fra spidsbelastningerne. S? afgifterne skal flyttes fra k?b af bil til at bruge bilen. Og her skal det v?re dyrere at k?re i de store biler end i de sm? mere milj?venlige. Men en beslutning om roadpricing skal ikke st? alene. Den b?r v?re en central del af en samlet gr?n Mobilitetsplan, som Transportministeren ogs? har annonceret. Der skal her ske en samlet v?gtning af investeringer i nye veje og stier, udbygning af den kollektive trafik og et nyt afgiftssystem. Og s? skal det iv?rks?ttes et st?rre arbejde med at skitsere det endelige roadpricing system. Der skal beregnes konsekvenser for brugerne og der skal gennemf?res en r?kke fors?g evt. i lokalomr?der. Og der er mange emner der skal unders?ges. Kan vore byer rumme flere biler, hvis de skal k?re mindre? Hvordan f?r vi trafikanterne til at k?re sammen og anvende delebiler? Hvorledes skal vi h?ndtere el-bilerne? Og s? er der klarl?gning af den teknologiske platform. S? det vil v?re godt med en hurtig principbeslutning om at indf?re roadpricing. Men jeg h?ber at der samtidig aftales at s?tte en l?ngere proces i gang med afklaring af rammerne, og at der afs?ttes fx 200 mill. Kr til at foretage fors?g. Disse fors?g skal give en grundl?ggende viden, s? vore politikere ved hvad de skal svare n?r de f?r henvendelser fra utilfredse bilister – for dem vil der formentlig v?re mange af. Og s? skal der her ogs? anvises tidsf?lgeplaner for gennemf?relsen. Der skal sikres en balance s? vi ikke overbelaster dele at trafiksystemet. Se det er intelligent trafikplanl?gning…….
    62 Kommentarer
  • Mads Stenfatt

    Hold da op!

    Det er godt nok lang tid siden vi har f?et givet jer en opdatering her, det er selvf?lgelig ikke godt nok. Det er dog ikke fordi vi ikke laver noget, hverken i v?rkstedet eller hjemme i stuerne, men n?r det kommer til at dele vores fremskridt er det desv?rre bare nemmere at bruge nogle minutter p? at indtale en video end at s?tte sig ned og f? renskrevet en blog. Jeg har lige fundet nogle forskellige videoer frem I kan tygge jer igennem, og s? er der jo mange flere p? vores Youtube-kanal:
  • Vanessa Julia Carpenter og Majken Overgaard

    Et kig ind i et feministisk hackerspace med Stefanie Wuschitz

    Stefanie Wuschitz arbejder i krydsfeltet mellem forskning, kunst og teknologi med s?rlig fokus p? kritiske mediepraksis, herunder feministisk hacking, open source-teknologi, peer-produktion. Hun bor og arbejder i Wien, ?strig, men har uddannet sig og arbejder internationalt. I 2006 fik hun sin MFA i Transmedia Arts, hvorefter hun flyttede til New York City og afsluttede sin kandidat ved det anerkendte TISCH School of the Arts ved New York University. Senere flyttede hun tilbage til sin hjemby, Wien og grundlagde i 2009 det feministiske hackerspace og kunstkollektiv Mz * Baltazars laboratorium. Illustration: Stefanie Wuschitz Hun har siden suppleret sin praksis inden for kunst og teknologi med en ph.d.- afhandling med titlen “Feminist Hackerspaces” ved Wiens Tekniske Universitet. Hun har de senere ?r haft forsknings- og post-doc-stillinger ved University of Applied Arts Wien, Wien University of Technology, Michigan University, Universit?t der Künste Berlin og er i ?jeblikket projektleder for et forskningsprojekt med titlen “Feminist Hacking. Building Circuits as an Artistic Practice” tilknyttet Academy of Fine Arts Wien. Samtidig arbejder hun p? andre kunstneriske forskningsprojekter, f.eks. om digitalisering og feminisme i Indonesien samt p? at udstille egne kunstv?rker rundt om i verden. Illustration: Stefanie Wuschitz 1.Hvad finder du sp?ndende ved teknologi lige nu? Lige nu arbejder jeg p? tre projekter, der optager mig meget. Det f?rste heder “Tale of Delusion”, hvor vi anvender kunstig intelligens p? nye, etiske m?der. Kunstig intelligens afspejler vores samfund, s? det er vigtigt at udvikle kunstig intelligens med st?rke etiske v?rdier. Det andet projekt hedderer “Feed the troll”. Vi har bygget en bot, der er tr?net til at kunne genkende diskriminerende adf?rd p? twitter, dvs. at robotten svarer p? kommentarer, der er forn?rmende. Projektet er i udviklet samarbejde med Klara Rabl. Illustration: Stefanie Wuschitz Sidste projekt som jeg har fokus p? lige nu er “Feminist Hacking”. Sammen med kunstner og PhD Patricia Reis har jeg modtaget et forskningslegat fra den ?strigske videnskabsfond, s? i l?bet af de kommende tre ?r skal vi arbejde unders?ge feministisk hacking og feministisk hardware som et medie til at skabe rum for flere mulige kunstneriske udtryk for kvindelige kunstnere. M?let er at etablere feministisk hacking som en strategi og metode for frig?relse inden for kunst, videnskab og teknologi. Projektet vil forh?bentligt svare p? sp?rgsm?let “Hvad er feministisk hardware?” Illustration: Stefanie Wuschitz 2.Hvorfor eller hvordan valgte du den her vej? Det kom ud af f?lelsen af at v?re i en marginaliseret position som kvinde. Kunst og teknologi blev p? hver deres m?de vejen ud af den position. 3.Hvad har v?ret din st?rste fejltagelse det seneste ?r og hvad l?rte du af det? Min udfordring er at itales?tte personlige udfordringer i projekter. Gennem ?rene har jeg l?rt, at jeg skal v?re hurtigere til at itales?tte de problemer, jeg oplever. Jeg har f?et mere mod til at tale med de mennesker, jeg samarbejder med og ikke v?re bange for konflikter. 4.Hvad er din st?rste daglige teknologiske udfordring? Dyre komponenter! Hardwarekomponenter er ofte dyre og meget skr?belige. Jeg eksperimenterer meget med hardware og der kan s? let ske noget med det man arbejder med. En forkert linje kode, kan ?del?gge hardware. Det sker s?rligt, hvis jeg er nerv?s inden en performance og lige skal lave en enkelt ?ndring, det er virkelig skr?beligt. Illustration: Stefanie Wuschitz 5.Hvad forestiller du dig sker inden for teknologi de kommende fem ?r og det n?ste ?rti? Jeg voksede op med tanken om det frie internet! Nu er det stedet, hvor kvinder diskrimineres mere end noget andet sted. Der er behov for at internettet bliver reguleret, s? de regler, der er i det omgivende samfund ogs? g?lder online. Det h?ber jeg sker i den kommende tid. 6.Hvad har v?ret dit favorit-projekt indtil nu og hvorfor? Jeg har v?ret med til at grundl?gge Mz Baltazar’s lab i Wien, ?strig og det er nok her, hvor jeg har v?ret i stand til at realisere mange af mine visioner - sammen med de andre. Mz Baltazar’s Lab sigter mod at skabe en kultur med frygtl?s skabelse. Et milj?, der fremmer kreativitet, aktivisme og provokerende tankegang! Vi fors?ger at opbygge et tilg?ngeligt, inkluderende, ?bent, sikkert og radikalt rum, hvorfra vi kan udvikle sig som mennesker og som samfund. Open Source Technology er roden til vores filosofi, den giver os mulighed for at dele og samarbejde uden begr?nsninger. Vi har brug for dette rum til at eksperimentere med ting som k?n, hardware eller os selv. Du kan st?tte Mz. Baltazars Laboratory p? Patreon her: https://www.patreon.com/mzbaltazarslaboratory 7.Hvad skal vi holde ?je med i fremtiden? Demokrati er endnu mere skr?beligt end hardware. S? det vi skal v?re mest opm?rksomme p? i fremtiden er at vi skal tage vare p? vores demokrati. Alle skal have lige adgang til sundhed og teknologi. Illustration: Stefanie Wuschitz L?s mere om Stefanie Wuschitz her: Hjemmeside: http://grenzartikel.com/projects/ Mz. Baltazars Laboratory: https://www.mzbaltazarslaboratory.org/ Patreon - St?tte Mz. Baltazars Laboratory: https://www.patreon.com/mzbaltazarslaboratory Greater Spaces er en blog af Majken Overgaard og Vanessa Julia Carpenter, hvor vi udvider fort?llingen om, hvad teknologi er, og hvem der skaber den. Vi taler med danske og internationale kvindelige rollemodeller inden for teknologi og indimellem disse interviews deler vi info om de mest interessante ting, der sker omkring os - med fokus p? diversitet.
  • Kaare Sandholt

    Klare prioriteter i IEAs Recovery Plan

    IEA har i dag offentliggjort sin nye Sustainable Recovery Plan som beskriver, hvordan man konkret kan skabe jobs, s?tte gang i ?konomien og g?re energisystemet mere b?redygtigt og modstandsdygtigt gennem en s?rlig indsats i perioden 2021 til 2023. Klare budskaber og prioriteter i planen Planen har klare budskaber til den globale energiverden med hensyn til kortsigtede prioriteringer: 1. Invester i energirigtig renovering og mere energieffektive nye bygninger ?g energieffektiviteten i bygninger og apparater Invester i elnettet, s? det er i stand til at integrere vedvarende energi Invester massivt i vind- og solkraft Udbred elbiler og h?jeffektive biler G?r industrien mere energieffektiv og materiale-effektiv Fjern tilskud til fossile br?ndsler Undg? nye investeringer i kul- og gaskraft. I samklang med anbefalinger for Kina Set i forhold til Kina, er disse prioriteter stor set sammenfaldende med anbefalingerne fra Energi Research Institute til hvordan Kina kan udvikle energisystemet i overensstemmelse med m?lene fra Paris-aftalen. I China RE Outlook er hovedvirkemidlerne effektivisering af slutforbruget, is?r bygninger og industri, oml?gning fra fossile br?ndsler til elektricitet i transport-, bygnings- og industrisektoren og oml?gning af elsektoren fra kul til vind og sol (l?s planen her og se en kort introduktion til hovedresultaterne her). Kinas tvetydige respons p? den ?konomiske krise Kinas respons p? den nuv?rende ?konomiske krise har da ogs? en r?kke elementer som passer ind i IEAs anbefalinger, herunder en ?get satsning p? elbiler og ladestandere, investeringer i elnettet og en fortsat indsats for at udbrede vind og sol. Men der er samtidig st?rke kr?fter i Kina, b?de lokalt og centralt, som arbejder for en ?get udbygning med kulfyrede kraftv?rker og en udbygning af gasfyrede kraftv?rker. Det er blandt andet hensynet til den lokale ?konomi i en r?kke provinser som tr?kker i den retning, men ogs? ?nsket fra centralt hold om at centralisere og konsolidere den kulbaserede del af kraftv?rkssektoren er med til at fastholde ?nsket om ny kulkraftkapacitet i Kina. Det sker p? trods af flere og flere advarsler om at den langsigtede ?konomi i fortsatte kulkraftv?rker er yderst risikabel og ydermere risikerer at ?del?gge ?konomien for eksisterende kulkraftv?rker p? grund af stigende overkapacitet. Ogs? IEA-rapporten advarer mod fortsatte investeringer i kulkraft med disse forsigtigt formulerede ord: "..the long-term operating environment is likely to be challenging, given falling costs of renewables and the environmental implications of coal-fired power. The case for building this planned new coal capacity - Without CCUS - needs to be carefully weighed against the implications for local air pollution and global climate goals". Planens innovationsdel Selv om IEAs plan prim?rt sigter p? at s?tte de kortsigtede tiltag og investeringerne ind i en langsigtet ramme, har planen ogs? fokus p? hvordan mere umodne energiteknologier kan fremmes. Her er det is?r brint, batterier og CCUS (Carbon Capture, Utilisation and Storage) teknologierne som har IEAs opm?rksomhed, hvilket passer godt ind i Danmarks potentielle satsning p? Power-to-X og CCUS. A-kraft, som IEA traditionelt har v?ret st?rk fortaler for, har en beskeden plads i planen. Ikke overraskende peger IEA p?, at levetidforl?ngelse af eksisterende a-kraftv?rker kan v?re en fornuftig kortsigtede investering (i lighed med renovering og opgradering af eksisterende vandkraftv?rker), men planen giver ikke meget rum for investeringer i nye a-kraftv?rker, som er dyre og med lange opf?relsestider. Som innovationspotentiale fremh?ves imidlertid de sm? modul?re a-kraftreaktorer, som if?lge IEA har et potentiale med lavere kapitalomkostninger og kortere opf?relsestid. Derfor peger planen p? at det vil v?re fornuftigt at st?tte udviklingen af disse reaktortyper med investeringsst?tte, internationalt samarbejde og afklarings af sikkerhedssp?rgsm?l mv. Succesen for de sm? reaktorer afh?nger dog af en succesfuld opf?relse af prototyper og af mulighederne for standardisering af anl?ggene, s? skala-fordele og l?ringskurver kan udnyttes.
    3 Kommentarer
  • Henrik Heide

    En eller mange tr?de i debatterne?

    N?r vi sp?rger l?serne p? ing om deres holdning til indholdet p? sitet, bliver debatten ofte fremh?vet som et indholdselement, der v?gter lige s? meget som det journalistiske indhold. Mange l?sere kommer prim?rt for at f?lge, hvad fagfolk skriver i brugerdebatten om de aktuelle teknologiske nyheder og tendenser vi d?kker journalistisk. Tonen kan blive skarp. Men fagligheden kan der sj?ldent s?ttes en finger p?. Et enkelt men grundl?ggende princip har dog v?re til stadig irritation hos mange: Strukturen i debatterne. Eller mere pr?cist: Hvorfor skal debatten under hver artikel ligge som en enkelt tr?d, n?r det nu er teknisk muligt at lave en tr?det debat. Fordelene ved en tr?det debat er, at diskussioner i diskussionen f?r deres egen plads, men til geng?ld kan det som debatt?r v?re meget sv?rere at f?lge med i den samlede debat til en artikel, fordi den er langt mere fragmenteret ud i tr?de, og nye indl?g kan ikke l?ngere bare ses i bunden. Det er en gammel diskussion, vi igen skal tage stilling til i forbindelse med et kommende redesign af vores publicistiske sites under Teknologiens Mediehus. Lige nu sidder vores udvikler sammen med vores designer og s?tter de f?rste streger. Hvad t?nker I: Hvilken tr?dstruktur egner sig bedst til debatten under artikler p? ing, Version2 og vores abonnementsmedier? I mit n?ste indl?g her p? bloggen kan vi diskutere andre emner til den kommende opbygning af debatten. Skal vi for eksempel stadig have thumbs up and down? Men den vender vi tilbage til. F?rst holder vi os til tr?den.
    49 Kommentarer
  • Christian Rantorp

    Elbiler holder, hvad de lover - og lidt til

    Norske Motor har testet 29 af de elbiler, som nu er tilg?ngelige i Norge. Det foregik p? den samme str?kning fra Oslo til Folldal, knap 300 kilometer nordp?, under de samme vejrforhold, med den samme fart. Og ingen biler skuffede med hensyn til WLTP-r?kkevidden. Til geng?ld var der nogle, der oversteg forventningerne ganske betragteligt. K?rslen foregik i denne m?ned, under sommerlige forhold p? mellem 15 og 21 grader, hvor der tilmed ikke bl?ste en vind. Forholdene kunne s?ledes ikke have v?ret bedre for en lang tur i elbil, som nordm?ndene skriver. Instruksen var at k?re bilerne fuldst?ndig flade – f?r de blev samlet op af SOS Vejhj?lp og fragtet til n?rmeste ladestation. 645,3 kilometer r?kkevidde Tilbage st?r, at Tesla Model S klemte hele 645,3 kilometer ud af batteriet, 35 kilometer l?ngere end WLTP. Hyundai Kona lover 480 kilometer, men gik if?lge testen 568,4 kilometer. Bilen med den korteste r?kkevidde var en Volkswagen e-Golf. Motor n?vner selv, at WLTP-testforholdene ingenlunde er identiske med den norske test. Blandt andet k?res der ogs? 130 km/t, n?r WLTP-testen gennemf?res, hvilket ikke har v?ret muligt her. Se hele listen og l?s mere om testen her.
    69 Kommentarer
  • Annette Hou Adrian - Fagforeningslisten

    Fyringer kan undg?s – brug tillidsrepr?sentanten

    I Fagforeningslisten k?mper vi sammen med tillidsrepr?sentanter for at f? det solide fagforeningsarbejde til at leve p? IDAs medlemmernes arbejdspladser. Et arbejde som for os blandt andet betyder samarbejde, f?lles udvikling af arbejdspladsen og forebyggelse af konflikter. Men der findes stadig arbejdspladser, som opfatter tillidsrepr?sentanter som ensbetydende med konflikt og forstyrrelser. Arbejdspladser, hvor ledelser ser p? tillidssystemet som et konfliktoptrappendesystem og ikke et forebyggelsessystem. Og disse arbejdspladser er ofte karakteriseret ved at samarbejdet mellem tillidsrepr?sentanter og ledelse er reduceret til at opfylde minimumskrav frem for at sikre egentligt forebyggende samarbejde. Det bliver s?rlig tydeligt i fyringssager, hvor tillidsrepr?sentanten f?rst inviteres med, n?r medarbejderen skal orienteres om, at man har startet en fyringssag. Fagforeningslisten k?mper for at skabe rammerne for at tillidsrepr?sentanter kan g?re en positiv forskel p? arbejdspladsen b?de for medarbejdere og ledelse. Vi vil v?k fra, at tillidsrepr?sentanter opfattes som en trussel, og hen til, at tillidsrepr?sentanter er medarbejdernes men ogs? virksomhedens hj?lper b?de i de konstruktive udviklingssamarbejder og i de sv?re situationer. Vi vil v?k fra, at ledelsen f?rst inddrager tillidsrepr?sentanten, n?r de oplever en konflikt. Vi vil hen til at ledelsen agerer efter, at ”n?r tillidsrepr?sentanten inddrages, s? er vi sikre p? at vi f?r den bedste l?sning p? konflikten samtidigt med, at der bliver passet bedst muligt p? medarbejderne”. Som tillidsrepr?sentant har jeg selv dels skulle hj?lpe en del medlemmer gennem fyringssager og dels via mit netv?rk f?et indblik i fyringer i andre virksomheder. Og en s?rlig type fyring har skilt sig ud fra de andre, nemlig fyringer begrundet i samarbejdsvanskeligheder. Og her er et stort potentiale for at tillidsrepr?sentanten kan g?re en positiv forskel. Nogle af disse fyringer har i mine ?jne v?ret et resultat af, at lederne ikke bruger tilstr?kkelig tid og fokus p? at skabe de gode forhold for medarbejderne. Men selv om der har ligget et seri?st forarbejde for at f? samarbejdet til at k?re, s? er jeg som tillidsrepr?sentant f?rst blevet inddraget, n?r ledelsen rent faktisk havde givet op, og nu skrider til fyring. Og n?r konflikten er trappet s? meget op, er der ofte ingen vej tilbage - hverken for medarbejderen eller lederen. M?ske er det derfor ledelsen kan opfatter tillidsrepr?sentanter som symbol p? konflikt – fordi de kun henvender sig til os, n?r det er for sent at finde en konstruktiv l?sning? Eller m?ske kan de slet ikke se, at vi kan v?re en del af l?sningen? Vi ender alts? med f?rst at blive involveret n?r en fyring, set med ledelsesbriller, er den eneste udvej. Og det er ikke det vi dr?mmer om, k?re virksomhedsledere! Vi dr?mmer om at v?re med til at forebygge! P? det offentlige arbejdsmarked skal ledelsen give en skriftlig begrundelse for fyringen, som skal i h?ring hos medarbejderen. Jeg har set mange forskellige begrundelser, men et f?lles tr?k er, at de beskriver hvorfor medarbejdere er uegnet til n?sten hvad som helst – ikke kun samarbejdet. Her f?r en medarbejder sort p? hvidt at vide, at denne er uduelig og begrundelsen kan endda v?re krydret med nedladende henvisninger til deres personlighed. Av siger jeg bare! Vi skal v?k fra, at rammerne omkring fyringer motiverer ledelser til at lave disse h?ringsskriv, der bare handler om medarbejderens uduelighed. Vi skal kr?ve at ledelsen h?ringsskriv skal indeholde konstruktiv/brugbar feedback, som den fyringstruede rent faktisk kan bruge til noget Men, hvad skal der s? til for at vende en potentiel konflikt til et styrket samarbejde mellem leder og medarbejder? Mit bud er en ?ndring af mindsettet med kompetenceudvikling og ?ndring af procedure, s?ledes at tillidsrepr?sentanter inddrages i fors?get p? at forebygge un?dvendige fyringer. Det er faktisk ikke s? sv?rt. Det kr?ver bare vi t?r at pr?ve sammen - HR, Ledelse, tillidsrepr?sentanter og den ber?rte medarbejder. Forebyggelse fremfor konflikt kan tr?nes. HR-medarbejdere har l?rt det p? skoleb?nken, og tillidsrepr?sentanter l?rer det forebyggende samarbejde p? tillidsrepr?sentantuddannelserne. Det vil v?re anderledes for leder og ber?rte medarbejder, fordi det vanlige ledelses-hierarki skal oph?ves. For at dette l?sningsrum virker, skal de samarbejde p? lige fod. Et s?dan forl?b er s?rbart og derfor er det s? vigtigt, at der er helt klare retningslinjer for hvem g?r hvad hvorn?r: HR har nogle enkle og gennemsigtige processer til en forebyggelsesdialog. Lederne g?r ?bent og l?sningsorienteret ind i rummet. Det betyder at lederen skal v?re ?ben for at ?ndre i egen adf?rd, for vi kan kun ?ndre os selv. Tillidsrepr?sentanten kan sikre en afbalanceret dialog, og er opl?rt i at forst? samarbejdsdynamikker og forst?, hvorfor det kan g? galt. Dermed kan tillidsrepr?sentanten v?re med til at tegne mulige l?sningsrum. Og det kr?ver rigtigt meget af vores kollega, der sidder i den varme stol. Det er en h?rd og selvv?rdsnedslidende proces, hvor kollegaen ogs? har et stort ansvar ved at kigge indad. Fagforeningslisten foresl?r, at ovenst?ende forbyggende dialog skal v?re en gensidig ?velse i at finde ?rsag til samarbejdsvanskeligheder hos begge parter og at man p?tager sig ansvaret for at finde en f?lles l?sning. Vi anbefaler, at disse retningslinjer bliver forelagt, dr?ftet og godkendt i samarbejdsudvalg. K?re arbejdsgivere, lad os samarbejde om at udvikle arbejdspladser der i h?jere grad s?ger at forebygge/l?se samarbejdsproblemer inden fyringskortet tr?kkes. Lad os finde f?lles l?sninger!
  • Kaare Sandholt

    Walk-the-talk!

    "Long-term energy scenarios provide crucial guidance on energy transition pathways. These projections analyse the socioeconomic and environmental benefits of sustainable energy policies and investments. They can play a central role in informing short-term COVID-19 crisis responses, designing mid-term green recovery policies, and promoting long-term resilience, energy security, justice, job creation, and sustainability in the energy sector. Strengthening the capacity within governments to develop and understand energy scenarios aligned with the Paris Agreement is essential for better decision making". Det er en af mange gode anbefalinger fra en hel ny FN-rapport "Accelerating SDG7 Achievements in the time of COVID-19". Rapporten er en del af forberedelsen til FNs High-Level Politics Forum 2020 og er blandt andet st?ttet af det danske udenrigsministerium og med Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som bidragsyder til afsnittet om energiscenarier. Dette afsnit forklarer ganske tydeligt hvordan langsigtede energiscenarier kan bruges til den konkrete politikformulering og hvordan de kan bruges i praksis: “A set of key principles should be observed for developing effective energy scenarios to guide policy for the energy transition: Invest in the development of clean energy transition scenarios, and build the capacity to prepare them; Set clear objectives for scenarios, aligning them with the SDGs and the decarbonisation goals of the Paris Agreement; Ensure a participatory and inclusive scenario-building process involving all stakeholders”. Alts?, langsigtede scenarier for oml?gning til en gr?n energisektor, udviklet af energiadministrationen og med en proces hvor alle involverede parter deltager. S? er det vil blot at sige: "Walk-the-talk", k?re ministerium, lad os se nogle langsigtede, sammenh?ngende gr?nne energiscenarier med tilh?rende virkemidler, som viser Danmarks mulige veje til en opfyldelse af Paris-aftalen, i stedet for konfetti-tilgangen, hvor forslag kommer dryssende enkeltvis uden sammenh?ng. Det vil v?re foregangslandsagtigt!
  • Thomas Jam Pedersen

    Copenhagen Atomics's radiation lab modtager f?rste godkendelse

    Copenhagen Atomics teamet er meget glade for at kunne fort?lle, at vi efter en 1? ?rs godkendelsesproces nu har f?et godkendelse til at k?re vores radioaktive laboratorium med thorium og uran i et andet vestligt land. Dette betyder, at vi ogs? kan begynde at teste vores komponenter med salte, der indeholder thorium og naturligt uran, for at sikre fuld kompatibilitet med disse salte. Som de fleste af jer ved, har b?de thorium og naturligt uran meget lange halveringstider, og afgiver derfor kun beskeden radioaktivitet. Ikke desto mindre er dette et stort skridt for Copenhagen Atomics i retning af at bygge vores f?rste saltsmelte demonstrationsreaktor. Hvis alt forts?tter i henhold til planen, starter den f?rste thorium salttest i ?r, og vi begynder at ans?ge om godkendelse til b?de at arbejde med fertile salte og bygge en 'non-fission' saltsmelte demonstrationsreaktor i de kommende ?r. Den salt vi ?nsker at bruge i vores reaktor er en LiF-ThF4 (78-22 mol%), som indeholder en stor andel Thorium. Det vil sige at frie neutroner i en reaktor med denne salt, har stor sandsynlighed for at blive indfanget af et thorium atom. Der vil til enhver tid kun v?re en ganske lille m?ngde Uran-233 og endnu mindre Pa-233. (samlet under 1 mol%). Vi har af gode grunde ikke adgang til Uran-233 eller Pa-233, men vi kan blot tils?tte samme m?ngde naturligt uran (99.3% - 0.7%), s? giver det samme kemiske opf?rsel. Sammens?tning af basis testsalt Illustration: Thomas Jam Pedersen Her kan du finde data p? andre salte: https://inldigitallibrary.inl.gov/sites/STI/STI/5698704.pdf Vi kan ligeledes tils?tte fissionsprodukterne til vores salttestblandinger, ved at benytte stabile atomer af samme blanding, som n?r testreaktoren har k?rt noget tid. I vores 1 MW testreaktor vil vi s?ledes skabe 1 gram fissionsprodukter i d?gnet og hvis den skal k?re i 2 m?neder, s? er det mindre end en kubikcentimeter opblandet i n?sten 1 tons salt. Det vil sige nogle f? ppm. Hvorfor er det vigtigt at teste med de rigtige salte? Kunne man ikke blot teste med FLiNaK som vi g?r i dag og s? lave “fjernsynskemi” og h?be p? at alting opf?rer sig som man forventer, n?r man engang har bygget en reaktor f?rdig? I Copenhagen Atomics tror vi p?, at det ofte er billigere at pr?ve sig frem, end at lave fjernsynskemi i m?nedsvis, for at sikre sig at man ikke har glemt at tage h?jde for et problem. N?r man har 10 ?rs erfaring, s? kan man formentlig klare det meste med fjernsynskemi. Men vi ved godt at der er visse test, som vi ikke kan lave i praksis eller ikke kan lave billigt i virkeligheden og s? m? man jo bede om hj?lp fra national labs i udlandet eller i gang med fjernsynskemi. Vi dr?fter ofte hvilke test, det er vigtigt at lave tidligt og hvilke som kan vente til meget senere. Det viser sig faktisk, at hvis man “kun” bygger en 1 MW testreaktor, s? er der mange test, som man kan vente med at lave til bagefter, fordi de kun har betydning i en kommerciel reaktor, som skal k?re i en l?ngere ?rr?kke. Nogle af disse sp?rgsm?l, kan vi endda f? delvist afpr?vet i den f?rste 1 MW reaktor. Heldigvis er der rigtig mange rapporter fra MSRE projektet hos ORNL i 1960’erne, som beskriver hvilke ting (kemi), som har stor betydning og hvilke som har lille betydning. Ligeledes, afklare ORNL rapporterne mange af de sp?rgsm?l der var omkring saltsmeltereaktorer da de f?rst blev undfanget, men det er stadig vigtig for os i Copenhagen Atomics at selv skabe nogle af de samme erfaringer, og n?r det kommer til validering af systemer og komponenter er der ingen erstatning for test, test, test! Vi vil l?bende opdatere jer her p? ingeni?ren om udviklingen af vores radiation lab. I sidste uge gav Copenhagen Atomics et webinar for den hollandske organisation ‘Thorium MSR Foundation’ https://www.thmsr.com/. Dette webinar er en del af vores kampagne for at rejse penge til Copenhagen Atomics. Siden 2016, hvor Copenhagen Atomics var med i en st?rre Horizon 2020 ans?gning om forskningsmidler, med adskillige europ?iske partnere, har vi haft en godt forhold til is?r Holland, hvor der bliver forsket i saltsmeltereaktorer p? nationalt plan. Vi har i ?rene siden bes?gt Holland mange gange og afholdt meet & greets i Delft, men p? grund af corona blev den seneste af disse meet & greet s? over zoom. Webinar’et blev optaget p? video og kan findes i to dele: Introduktion og pr?sentation i f?rste del og sp?rgsm?l og svar i anden del.
    20 Kommentarer
Sektioner